Produktions­grunduddannelse

På produktionsgrunduddannelsen (PGU) lærer eleverne om erhvervsfaglige temaer gennem 1/3 teori og 2/3 værkstedsproduktion. Samtidig bliver de undervist i fagene dansk, matematik og PASE (Privatøkonomi, Arbejdslære, Samarbejdslære, Erhvervslære) med mulighed for valgfag.

Otte erhvervsfaglige temaer

På vores tre skoler i Køge, Faxe og Ringsted udbyder vi forskellige værkstedslinjer, der knytter sig til i alt otte erhvervsfaglige temaer. Eleverne skal vælge en værkstedslinje og deltage i skoleforløb med undervisning i det faglige tema, de har valgt.

Uddannelse på flere niveauer

Eleverne kan tage fagtemaerne på introniveau og efterfølgende på FGU 1, FGU 2 og FGU 3. På FGU 3 niveau afsluttes uddannelsen med et uddannelsesbevis efter en bestået faglig prøve.

Individuelle uddannelsesplaner

Hvilket værksted eleverne vælger og på hvilket niveau, afhænger af de individuelle uddannelsesplaner, de udarbejder i samarbejde med deres kommunale vejleder inden studiestart. Det er også af uddannelsesplanerne, det fremgår, hvor længe elevernes uddannelse forventes at tage. Undervejs i uddannelsen kan eleverne justere deres valg.

Prøver

Som PGU-elev har du mulighed for at gå til prøve i dit fagtema, når du når FGU niveau 3. Derudover skal du til prøve i dansk og matematik på det niveau, der står i din uddannelsesplan. Går du ikke til prøve, har du mulighed for at få et bevis på de kompetencer, du har opnået i din tid på FGU. Læs mere om prøver i FGU her

Optag

Vi har optag på PGU to gange om året i januar og august måned På vores basisforløb har vi løbende optag, så eleverne kan gå i gang, så snart de er klar til det.

Se FGU Midt- og Østsjællands 8 forskellige værkstedslinjer herunder og læs mere om, hvilke værkstedslinjer skolerne i Køge, Faxe og Ringsted tilbyder.

10 forskellige værkstedslinjer
Omsorg & Sundhed (Køge, Ringsted og Faxe) Gartneriet (Køge) Smeden (Køge) eSport (Faxe)
Byg, Bolig & Anlæg (Køge, Ringsted og Faxe) UpDezine (Køge) SKØN (Ringsted)
Mad & Ernæring (Køge, Ringsted og Faxe) Mediegrafisk (Køge) Fiskeri (Ringsted)
Alle otte værkstedslinjer udbydes på introniveau, FGU 1, FGU 2 og FGU 3. Ikke alle værkstedslinjer udbydes på alle tre FGU-skoler.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en PGU?
PGU er for dig, der lærer bedst ved at bruge dine hænder, og som ønsker at komme i arbejde eller tage en erhvervsuddannelse. Din dag foregår mest på et af skolens forskellige værksteder. Derudover har du dansk, matematik og PASE (Privatøkonomi, Arbejdslære, Samarbejdslære og Erhvervslære).
Hvad kan man bruge PGU til?
PGU giver eleverne færdigheder, de kan bruge til at få et ufaglært job. Består eleverne den afsluttende faglige prøve, får de et uddannelsesbevis, de kan bruge til at komme ind på en erhvervsuddannelse og blive faglært